Et smukt, originalt trægulv tilfører charme og udstråling til alle stuer og værelser i en bolig. Huse og lejligheder af ældre dato, som er forsynet med et ægte trægulv stammende tilbage fra bygningens opførelse, er samtidig udstyret med et kæmpe aktiv. Liebhaver boliger henter en stor del af deres høje værdi fra de originale dele – og her spiller gulvet en ikke uvæsentlig rolle, på linje med stuk og bindingsværk.

Trægulve er hyggelige og behagelige

Det er dog ikke kun patricier villaer og herskabs lejligheder, som nyder godt af denne øgning af værdien. Også helt almindelige villaer samt lejligheder i de større byer, som er opført dengang træ var standard gulvbelægnings materiale i boliger, kan drage fordel af et intakt og velholdt trægulv.

Er du i besiddelse af en bolig, hvis areal for størstedelens vedkommende er dækket af et trægulv – og dette ellers er sundt og intakt – bør du værne om det. Trægulve er nemlig i høj kurs på det danske boligmarked. Og dette betyder for dig, at potentielle købere vil vurdere din bolig som værende mere værd, end hvis dine gulve var beklædt med eksempelvis linoleum eller klik parket.

Et trægulv er smukt, men kræver megen pleje

I modsætning til klik parket eller linoleum, er træværk dog temmelig plejekrævende og dertil sårbart over for ridser og skrammer – især hvis der er tale om et trægulv, som er behandlet med olie, lud eller sæbe. Hvis du over en periode har forsømt den plejende rutine, vil gulvet hurtigt begynde at udvise tegn på slitage. Dette betyder, at træværket bliver grimt at se på, og for det utrænede øje kan det synes usundt og beskadiget. Det er dog sjældent værre, end at det kan klares med en grundig gulvafslibning.

Du kan få et godt tilbud på en professionel gulvafslibning hos dit lokale gulvfirma på https://gkservice.dk/gulvafslibning-nordsjaelland/