Man forbinder måske det med dagbøger med små præpubertære teenagere, der sidder og skribler deres tanker, følelser og generelle forandringer i livet ned i en fysisk dagbog, som man måske selv gjorde det som ung eller ser det på film.

Men nu om dage skal det meste være online, og man skal gerne have anerkendelse fra andre om, at det, man gør, er godt nok, og man er værd at samle på.

Derfor udlægger man alle hemmeligheder direkte til andre – men måske ikke alle af de inderste hemmeligheder. Og her tænker vi ikke kun på kodeord og den slags.

Selvom denne dagbog jo er lidt død i det for at sige det mildt, så er det jo en betroet ven, der lytter uden at svare igen, er forstående og ikke sladrer.

Derfor kan man stadig skrive ens inderste ned i sådan en dagbog, da den ikke kan blive hacket, selvom det kan tage tid at skrive manuelt, end når man taster på nettet.

Lad andre om at have deres hemmeligheder i deres dagbøger

Også voksne mennesker kan skrive den slags oplevelser ned i deres dagbøger, fordi det måske minder dem om at være ung igen, så de skriver i nogle perioder – eller også har de hele tiden gjort det, så de har mange dagbøger, der nærmest dokumenterer hele deres liv!

Det er kærlige minder at se tilbage på og mindes og se, hvor meget man har forandret sig.

Men om man så er den nærmeste person til den, der skriver i en dagbog, så skal man ikke snage og snige sig til en læsning i dem, uden man har fået lov.

Det er næsten noget af det mest personlige, man har i ens liv, så det kan være noget, man gerne vil tage sig med i graven, hvor man så ønsker, at de efterladte brænder ens dagbog eller dagbøger, når man ikke er her mere.